Tænk bæredygtigt og skån miljøet

Når du rådgiver om at genanvende overskudsjord, giver det dobbelt gevinst på bæredygtighed. Den direkte konsekvens af genanvendelse er at overskudsjorden ikke bliver til et ”affaldsproblem”. Den jord der kommer i overskud skal ikke transporteres på tværs af byer eller landsdele. Denne miljøgevinst er i sig selv betydelig forhold til CO2 reduktion og trafiksikkerhed, og der er naturligvis også penge at spare på denne øvelse.

Den mest i øjefaldende indirekte konsekvens af genanvendelse af overskudsjord er dog, at behovet for nye råstoffer til byggeri reduceres. For hver genanvendt kubikmeter jord i anlægsarbejder for veje og baner mm. spare en kubikmeter grus og sand fra de hårdt trængte råstofgrave omkring de store byer.

Anskuer man jordhåndtering i hele sin sammenhæng er der således alle muligheder for at levere bæredygtige løsninger der har positive konsekvenser for alle tre bæredygtighedsparametre miljø, social og økonomiske forhold til dine kunder.

Værktøjer

Rapporter

  • Overskudsjord i energianlæg (pdf)

    I projektet er der undersøgt og beskrevet mulighederne for anvendelse af overskudsjord i anlæg som sigter på lagring og produktion af vedvarende energi. Konkret er undersøgt, hvordan råstofgrave kan reetableres til rekreative formål, samtidig med at de anvendes til energiformål.