Udveksling af jord

Nogle projekter genererer overskudsjord, mens andre projekter skal tilføre jord. Udveksling af jord mellem disse typer projekter er en ideel løsning. Jordbasen.dk er et ”dating-site”, hvor de forskellige bygherrer, entreprenører og planlæggere vil kunne komme til at finde hinanden i tide, og så alle opnå gevinsterne herved. Ideen bag jordbasen bygger på praktiske erfaringer fra tidligere projekter hvor det er lykkedes at udveksle jord.

Hvis du ikke har muligheden for at nyttiggøre overskudsjorden inden for dit eget projekt, kan det være muligt at finde et projekt i nærheden, som kan nyttiggøre jorden i deres projekt. Således bliver en kunde til to. Jo tidligere i planlægningen det indtænkes, jo større chance er der for at det lykkes. For at få tidsplanerne til at passe sammen kan jordbanker hos en af parterner være en del af løsningen.

Værktøjer

  • Beskrivelse af modtagejordbanker (pdf)

    Beskrivelse af udformning, myndighedskrav og praktiske foranstaltninger vedr. modtagejordbanker

  • Beskrivelse af ultralokale jordbanker (pdf)

    Modtagejordbanker kan med fordel etableres i forbindelse med større slutmodtagere. Det er f.eks. ved etablering af støjvolde og rekreative landskaber, hvor det er nødvendigt, at jordtyperne indbygges i den rigtige rækkefølge.

  • Beskrivelse af centrale jordbanker (pdf)

    Beskrivelse af udformning, myndighedskrav og praktiske foranstaltninger vedr. centrale jordbanker.

  • Forslag til geoteknisk afsnit (pdf)

    Ifm. geotekniske undersøgelse og rapport anbefales det at få lavet et afsnit om muligt genanvendeligt/indbygningsegnet jord.

  • Jordberegning (excel)

    Excel-regneark til beregning af jordlogistik. Hold styr på jordmængder, jordtyper og optimer genanvendelsen af overskudsjord. Kan bruges i både små og store projekter.

  • Jordspil (pdf)

    Jordspillet er et procesværktøj, som udfordre alle parter i jordhåndteringen på deres almindelige praksis ved at skabe forståelse for de udfordringer og mulige løsninger, der er.

  • Skabelon - aftale om leverance af jord (word)

    I forbindelse med udveksling af jord mellem to projekter, er det hensigtsmæssigt at lave en aftale om leverance / udveksling af jord. I den forbindelse er det vigtigt at skele til tjeklisterne, så man får alle væsentlige parametre med i aftalen. Her er et forslag til opbygningen af en udvekslingsaftale.

  • Etablering af jordbanker generelt (pdf)

    Beskrivelse og eksempler på opbygning af jordbanker, der sikrer, at jorden ikke mister sin værdi, hverken økonomisk eller geoteknisk, mens det venter på at blive genanvendt.

  • Mulighedskatalog (pdf)

    Mulighedskataloget kan give overblik over et stort antal af mulige projekter, der kan få gavn af overskudsjord.

  • Tjekliste - udveksling af jord (pdf)

    Tjekliste med væsentlige parametre, som man skal huske, når man skal forsøge at udveksle jord med et andet projekt.

  • Tjekliste - bortskaffelse af jord (pdf)
    Tjekliste med væsentlige parametre, man skal huske, når man skal bortskaffe jord fra sit projekt, fordi det ikke er muligt at genanvende den i eget eller andre projekter.

Vejledninger