• På billedet ser man pladsen den første dag – inden kalkstabiliseringen påbegyndes. Den lille gravemaskine, der ses på billedet, gravede nogle små render, så de største vandpytter kunne komme væk.
  • Dette billede viser kalkstabiliseringen under udførelse.
  • Her ses arbejdet på dag 2. Betonbilen holder cirka der, hvor den lille gravemaskine holdt på det første billede.
  • 1/3

Kalkstabilisering på byggeplads

Projektet omhandler kalkstabilisering af en byggeplads i Odense, hvor der skulle bygges en produktionshal og en kontorbygning.

Jorden var så våd og blød, at den øverste halve meter skulle graves af og udskiftes med sand, eller jordstabiliseres.

Udskiftning af jorden på de 5500 m2 (2200 m3) med sand vil have taget 3 til 4 dage og kostet 3 til 4 gange, det en jordstabilisering koster.

Bygherren valgte i dette tilfælde at jordstabilisere, fordi det var både mere økonomisk rentabelt, og jordarbejdet ville blive udført på kortere tid, således byggeriet kunne påbegyndes hurtigere.

Jorden blev i dette tilfælde stabiliseret med 2 % kalk og fræset i 40 cm dybde.