Bæredygtig jordhåndtering

Vi skal tænke overskudsjord som en ressource og bruge den til gavn for både miljø, samfund og pengepung, som vi gør det med andre ressourcer.

Derfor er overskudsjord en ressource!

Vores grusgrave ved at være tomme, så vi kommer til at mangle grus, fortæller Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioners Miljøudvalg: Danmark løber tør for grus

Hvert år flyttes mange millioner tons overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. Det foregår i lastbiler, der efterlader store CO2-udledninger, støj og partikelforurening, og belaster især gader i byområder ift. trafiksikkerhed. Mange bygherrer overser, at overskudsjord ikke bare er et restprodukt, men en ressource af økonomisk værdi, hvis jorden håndteres lokalt og rigtigt.

Projektet ”Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering”, der blev gennemført i 2014-2016, har grebet fat i blandt andet disse problemstillinger. Projektets resultater er samlet og gjort alment tilgængelige på denne hjemmeside. Rapporter over 9 delprojekter, en lang række planlægnings- og beslutningsredskaber, vejledninger, paradigmer, værktøjer mv. giver dig indsigt i og handlemuligheder med bæredygtig jordhåndtering – til gavn for miljøet, økonomien og det sociale aspekt.

Orientér dig på hjemmesiden, læs om erkendelser af hovedprojektet nedenfor, find inspiration på siden, og kontakt os, hvis du har en god case, som du synes mangler i samlingen, eller har forslag til at forbedre sidens indhold i øvrigt.

Udsigt med jord

Banner fra workshoppen. Foto: Aarhus Kommune.

Planlægningen af en mere effektiv og bæredygtig jordhåndtering kan foregå i to niveauer:

  1. Et overordnet strategisk niveau som i høj grad påvirkes af de lokale myndigheder, blandt andet i form af lokalplaner og ved at skabe muligheder for lokal genanvendelse og udstikke strategiske retningslinjer for håndtering af jorden internt i kommunen. Her findes eksempler fra Vinge, Hillerød og Vordingborg.

  2. I de enkelte projekter. Desto tidligere jordhåndtering indtænkes i projektet, desto flere muligheder og alternative løsninger kan der skabes, og indarbejdes i forskellige stadier af projektet. Håndteringen af jorden styres gennem jordhåndteringsplaner, dels på strategisk niveau (se eksempler fra Helsingørmotorvejen, Frederiksberg og Novo Nordisk), dels gennem detaljering i projektet, som antal jordprøver, jordmodtagere og tilsyn (se eksempel på detaljeret jordhåndteringsplan).

I dag er det ofte et problem, at overvejelserne omkring overskudsjord dukker op alt for sent i projektforløbet, således at mulighederne er blevet væsentligt reduceret. Derudover er det i dag svært at få overblik over, hvilke muligheder der rent faktisk er og at få de gode ideer. Og endelig er det svært at gennemskue de økonomiske og miljømæssige fordele.

Tidlig planlaegning af jordhaandtering

Figuren illustrerer de 3 typiske faser i et bygge- og anlægsprojekt, sat op imod de 3 grundlæggende aktører i projektet. Det traditionelle projektforløb er vist i kasserne med de fuldt optrukne linjer, mens de stiplede udvidelser af kasserne viser de potentielle løsninger, som med fordel kan inddrages i et projektforløb. Det handler om at se muligheder ved at planlægge anderledes.

Figuren viser, at når håndteringen af jorden planlægges tidligere i projektforløbet, så der kan indarbejdes flere muligheder både for genanvendelse i projektet, og for alternative løsninger lokalt i nærområdet. Tidlig planlægning giver også mulighed for at lave alternative løsninger på jordhåndteringen, hvis projektets forudsætninger ændres (en kælder graves dybere, tidsplanen skrider osv.).

På denne hjemmeside er det muligt at få inspiration. Mange af eksemplerne og værktøjerne er skalérbare og kan anvendes til både store og små projekter: